ELEGANT SOMMERBRYLLUP

SOMMERBRYLLUP BLANDT MARK & ENG

Astrid & Lars’ uhyre elegante sommerbryllup i fantastiske omgivelser blandt mark og eng ud til Kalundborg Fjord på Restaurant Næs. Et af 2019s fineste sommerbryllupper, som fandt sted henover en solrig weekend i juni måned. Et weekends-bryllup som blev arrangeret i dialog med Sofie Brink, og afviklet af samme så der kunne være fuld fokus på at hygge med familie & venner. 

Da Restaurant Næs ikke havde et lokale med plads til alle parrets gæster, men havde derimod en stor græsplane, kunne vi  stille med en sammenkobling af 3 x Stratus tipier. En løsning som tilføjede et element af festival til arrangementet, som parret ligeså havde en drøm om at få inkorporeret. 

MARKBLOMSTER, LEVENDE LYS & FUNKLENDE LYSKÆDER

Med en gæsteliste på 120 personer, havde parret et ønske om overnatning for alle og med en menu på et højt gastronomisk nivea – hvilket restauranten kunne levere. Gæsterne blev inviteret til et overdådigt bryllup fra fredag til søndag, og blev både budt indenfor på den smukke restaurant fredag til reception – samt til middag & fest i tipitelte om lørdagen.

Tipi-løsningen vi skabte hertil skulle derfor være rummelig, og med plads til runde borde, som ville komplementere ønsket om en mere formel bordseating. Parret valgte vores nyeste stole i sortiment: “Cross-back chair”, hvilket tilføjede en landlig men æstetisk detalje til tipiens look. Alle tipier blev dekoreret med lyskæder fra top-til-tå, og skabte en varm og funklende stemning da mørket lagde sig i løbet af aftenen. For at skabe en bedre funktionel entre, tilbyggede vi efter parrets ønske, en WallFlex løsning. 

Opdækning i tipien var i afdæmpede toner & med naturlige elementer. De naturlige og smukke omgivelser med mark og eng, blev afspejlet i udsmykning af borde og dekoration, og generelt inkorporeret i udtrykket for hele dagen. Markblomster var derfor et bærende element i både Astrids brudebuket samt i dekorationerne på bordene. Enkelt – Men uhyre elegant. 

Det naturlige element blev ligeså inkorpoeret i parrets valg af service, hvortil de valgte smukt keramik fra a Table Story i afdæmpede toner, samt simple krystalglas. Igen – En enkelt opdækning, men med et komromisløst fokus på kvalitet og æstetik.

Et helt igennem fortryllende bryllup, som vi ser tilbage på med stor glæde.

Vi ønsker Astrid & Lars STORT tillykke med dagen – & tusind tak fordi vi må dele lidt fra jeres store dag. 

Venue: Restaurant Næs

Afvikler: Sofie Brink

Blomster & borddækning: a Table story

Fotograf: Carolina Segre

TIPI-BESKRIVELSE

3 x Stratus-telt inkl. WallFlex

Modulgulv

2 x Bålsted inkl. gas

Lyskæder fra top til bund

16 x Runde borde (Ø160cm)

125 x “Cross-back Chairs”

12 x Olielamper

12 x Jordspyd til olielamper

Mail: Info@luksustelte.dk • Telefon: +45 60 226 226

Luksustelte v/MyMax Group • CVR 33597584 • © 2018 Luksustelte.dk. All Rights Reserved