TIPI UDLEJNING

MULIGHEDER I TIPI

Vi kan kombinere tipier af forskellige størrelser afhængig af gæsteantal. Vi kan bygge tipier sammen. Vi kan åbne tipierne op, og vi kan påsætte sider. Mulighederne er utallige med et arrangement i en tipi – og for at give dig et bedre indblik i de forskellige telte vi har, har vi her samlet en side, som fremviser dem alle. Ønsker I, at vi skaber en samlet pakke til jer med borde, stole og dekorationer, kan dette også lade sig gøre

3 SLAGS TIPIER

Vores telte kan både rumme den gode stemning og samtidig holde vind og vejr ude. Vi har valgt at tilbyde Tentipi telte, fordi de er udført i anerkendt svensk kvalitiet med høje krav til materialer. De har et godt indeklima, tåler vind og vejr og er godkendt til forsamlinger. Samtidig skaber deres smukke nordiske design en særlig autentisk stemning lige når man træder ind i teltet.

I Luksustelte råder vi over 3 forskellige slags tipier med hver deres individuelle muligheder. Bliv klogere på  mulighederne ved at klikke ind på de forskellige tipier ovenfor –

FLEKSIBILITET

Tipier er utrolig fleksible. De kan stå alene, de kan bygges sammen – og de kan udvides med sider og facader. Så lyder gæstelisten på enten 10, 100 eller 1000+ deltagere, er det kun et spørgsmål om antallet af tipier, der skal bygges sammen. Tipierne kan benyttes året rundt, og ingen kommer til at fryse i de kolde måneder, hvis vi tilknytter en varmekilde. Afholdes festen i vintermånederne, er det vigtigt vi tager en snak omkring de forholdsregler der skal tages på aften. Snak med os omkring muligheden, og vi finder den bedste løsning til jeres behov.

I alle årets sæsoner er det populært at benytte gennemsigtige facader, idet det skaber en helt igennem magisk stemning at kunne nyde udsigten til naturen udenfor. Forestil dig blot at sidde til en magisk festmiddag i en lukket og varm tipi, hvor sneen daler udenfor.

EN SÆRLIG STEMNING

En tipi kan noget helt andet, end hvad et traditionelt udlejningstelt kan. Med tipiens rolige naturfarver og smukke form, varmen fra det åbne bålsted og de funklende lyskæder kan man med få elementer skabe et magisk rum, som bidrager med en afslappende og hyggelig atmosfære.

Da vi første gang mødte tipi-konceptet, blev vi betaget af den stemning, som på forhånd er givet, når du træder ind i tipi-rummet. Magien var bare allerede til stede. Firmafester, bryllupper, fødselsdage, konfirmationer osv. bliver bare noget helt særligt, når de foregår i et tipi-telt under åben himmel.

AUTENTICITET

Baseret på et traditionelt skandinavisk design er tipierne bygget til at modstå selv det hårdeste vintervejr. Med inspiration fra hvordan Samerne har levet i mange tusinde år, er tipierne produceret i Lapland, nord for Polarcirklen, hvor de er testet til at stå imod -20 grader og 34 m/s. Med andre ord: Tipierne kan benyttes HELE året rundt.

Tipi-dugen er produceret i bomuld, er åndbar og stadig vandafvisende samt brandhæmmende. Træ-pælene er produceret af afbarket, klima-neutrale grantræer fra den nordlige del af Sverige og bidrager med en enorm styrke til den solide tipi-konstruktion.

LANDLIG IDYL I SKÅNE

Vi husker tydeligt de første tre gange, vi mødte Malu & Caspar. Vi var med som udstillere på forskellige messer på Sjælland, og igennem to år havde vi besøg af parret på tre forskellige messer. De sad typisk bagerst på en af vores bænke og lignede nogle, der bare skulle have lov …

SENSOMMER-BRYLLUP I VEDBÆK

Et smukt sensommer-bryllup i egen have i Vedbæk lyder som en ren drøm – og det kan vi garantere, at det var. Rikke & Morten drømte om et helt unikt bryllup. Et bryllup som afspejlede noget personligt og samtidig kunne skabe et helt særligt eventyrligt univers …

INTIMT BOHO-BRYLLUP I HAVEN

Er drømmen et intimt bryllup i haven, så er Simone & Mads’ fortryllende boho-chic bryllup i maj måned nok et pragteksempel på, hvordan det gøres. Parrets drøm var at skabe en hyggelig, intim og romantisk oase i form af en afslappet, men uforglemmelig havefest – og lige …

Heartland møder Burningman

Når man har pladsen på sin egen lille eng, hvorfor så ikke skabe en løsning, der skaber associationer til festivallen Heartland på Fyn og det årlige event Burningman i Nevada i baghaven? Festen løb af stablen i hyggelige Holte …

HVAD NU HVIS

VI ØNSKER GULV I TIPI-TELTENE?

Der kan lægges gulv i alle vores telte – og vi har flere muligheder I kan vælge imellem alt afhængig af underlaget. Kontakt os for at høre mere om muligheder der er mht. gulv til jeres løsning.

HVAD NU HVIS

KOMMER VI TIL AT SIDDE OG FRYSE?

Man skal ikke fryse i en tipi. Lover vejrudsigten derfor kolde temperaturer, så anbefaler vi en varmekanon, som varmer tipien op. Til hyggen: Et åbent gasbålsted som skaber en speciel atmosfære.

HVAD NU HVIS

VI IKKE SELV HAR PLADS TIL ET TELT?

Det kræver sin plads at have en tipi stående, og hvis I ikke selv  har pladsen, så er der ingen grund til panik. Vi har lavet en liste over naturskønne lokationer spredt over hele Danmark, som vi kan anbefale.

HVAD NU HVIS

VI IKKE SELV KAN SÆTTE TELT OP?

Så langt skal I SLET ikke tænke, fordi vi sørger for at sætte ALT op. Alle vores priser er inkl. personale, som kommer og sætter teltene op og tager dem ned igen. I skal blot fortælle os, hvor I ønsker, det skal stå.

Mail: Info@luksustelte.dk • Telefon: +45 60 226 226

Luksustelte v/MyMax Group • CVR 33597584 • © 2018 Luksustelte.dk. All Rights Reserved