Luksustelte

CIRRUS TIPI TIL JULETRÆSSALG

Cirrus-tipihygge hos O-Green i 2023 og 2024 (og snart igen i 2025)
Hos O-Green i Karlslunde kunne hele familien i både 2023 og 2024 opleve ægte julestemning, når årets juletræ skulle findes. Her havde man frem til den 23. december kl. 16 mulighed for at gå ud i plantagen og fælde sit eget juletræ – en tradition, der for mange markerede starten på decemberhyggen. De to år blev oplevelsen gjort ekstra stemningsfuld med en Cirrus tipi på gårdspladsen, placeret midt blandt juletræer og hyggelige lyskæder. Og allerede nu står det klart, at Cirrus-tipien vender tilbage igen i 2025.
Tipien fungerede som et naturligt samlingspunkt for både børn og voksne. Ved siden af den stod en hyggelig kaffevogn, hvor gæster kunne købe kvalitetskaffe, varm kakao, gløgg og æbleskiver. Drikkene og de varme æbleskiver blev nydt i tipiens rolige atmosfære, mens man tog en pause fra juletravlheden. Den dæmpede belysning og duften af frisk gran skabte en helt særlig stemning, der gjorde besøget til noget ud over det sædvanlige.

Inde i Cirrus-tipien stod fem tipiborde og ti tipibænke beklædt med renskind, som gav en nordisk og naturlig julestemning. I midten af teltet stod et gasbålsted, der spredte varme og blev et naturligt samlingspunkt. Her sad gæsterne og nød deres varme drikke, fik varmen i fingrene eller tog en pause, inden eller efter jagten på det perfekte juletræ fortsatte.

For mange familier var det at fælde juletræet selv en fast tradition fyldt med fællesskab. Hos O-Green var oplevelsen gjort nem og tilgængelig. Man kunne låne en god sav, og hvis benene blev trætte, tilbød O-Green transport ud i plantagen. Dette var med enten ATV med lad eller traktor – noget især de mindste elskede.
O-Green dyrkede Nordmannsgranjuletræer af høj kvalitet, passet med omhu og uden brug af sprøjtemidler. Jorden blev gødsket med naturgødning for at sikre de bedste levevilkår. Og for hvert træ, der blev fældet, blev der plantet et nyt – et vigtigt skridt i deres arbejde for at bevare naturen.
O-Green ligger på Sognevejen 10 i Karlslunde – og 2025 bliver endnu et år med julehygge og Cirrus-tipi på gårdspladsen.

telt-ved-juletraes-salg

BESKRIVELSE

SALG AF JULETRÆER MED CIRRUS TIPI

 

Med salg af varmedrikke og æbleskiver ved.

•  Cirrus Tipi

•  Top-til-tå Lyskæder

•  5x Tipi borde

•  10x Tipi bænke

•  10x Renskind

•  Gasbålsted

 

Billeder: Luksustelte

ANDRE GALLERIER TIL INSPIRATION

JULEARRANGEMENTER I TELTE

Julearrangementer i telte skaber en stemningsfuld ramme, hvor natur, lys og hygge smelter sammen. Med telte som tipier, mastetelte eller stretch tents får man en fleksibel løsning, der både kan rumme små intime sammenkomster og større juleevents. Teltene kan indrettes med varme lamper, varmekanoner, lyskæder, renskind og smukke juledekorationer, som tilsammen giver en varm og nærværende atmosfære – selv på de koldeste vinterdage.

Et telt giver også mulighed for at bringe arrangementet tæt på omgivelserne. Dette kan være enten det er på en gårdsplads, i en skovkant eller ved et julemarked. Med varmekanoner, gulve og gasbålsteder kan gæsterne opholde sig komfortabelt i mange timer, mens de nyder gløgg, æbleskiver eller liveunderholdning. Julearrangementer i telte kombinerer den klassiske julehygge med en unik oplevelse under åben himmel – en oplagt løsning for virksomheder, foreninger og private, der ønsker noget særligt.

Ønsker I selv at investere i et telt – som I kan pynte som I ønsker – kan I se mange af vores telte – som sælges fra vores egen portal: House Of Event