Luksustelte

JULETIPITELT I SNE PÅ JULEMARKED

Ved Storms Pakhus i Odense havde vi en af Luksusteltes tipier til at sprede julehygge i hele december måned. Igennem måneden blev den præsenteret for stortset al slags vejr man kan forvente i december, nemlig sol, regn, sne, vind og sågar en stor ved navn Pia!
Tipien gav de besøgende mulighed for at sidde udenfor, og hverken blive våd eller (for) kold. Vores Stratus tipi var fyldt med lyskæder, planter, renskind, olielamper som alt sammen bidrog til julehygge.
Inde i teltet – under canvas dugen var der forskellige slags møbler, som gjorde at man kunne sidde og hvile benene med lidt julemad, varm drik osv. Rundt på bordene stod der levende lys – som altid giver et magisk udtryk i vores tipi.

tipitelt-julemarked

BESKRIVELSE

STRATUS TIPI PÅ JULEMARKED


Tipitelt til julemarked
Storms Pakhus i Odense – december 2023

Stratus tipi

Storms Pakhus brænder de for gastronomi og kreativitet omkring maden. I pakhuset er der mange madboder, barer og kreative erhverv som man kan gå på opdagelse hos. Pakhuset arrangerer også mange events, bl.a. julefrokoster.

Pakhuset er tilbage fra 1942. I de første mange år blev det brugt til opbevaring af træ. Eric Storm overtog det efterfølgende, og det er her navnet stammer fra. I denne periode blev Pakhuset brugt til emballageopbevaring indtil virksomheden forlod Pakhuset og flyttede til større lokaler i 2010.

Storms Pakhus åbnede i 2017 som vi kender det i dag.

ANDRE GALLERIER TIL INSPIRATION

TELTE PÅ JULEMARKED

Telte på julemarkeder er en fantastisk måde at skabe julestemning på. Det er fhv. enkelt – især med vores telte fra Tentipi.
Efterhånden arrangerer mange julemarkeder både i byer, men også i mindre samfund over hele Danmark. Disse markeder skaber en hyggelig og magisk atmosfære og er en populær måde for folk at komme i julestemning, købe julegaver og lave forskellige aktiviteter.
Er stedet hvor der er planlagt julemarked ikke særlig hyggeligt i sig selv – kan man skabe julehyggen selv. Julemarkeder kan være på torve, i parker, grønneområde nær skov (hvor der fx. fældes juletræer) eller ved historiske steder. Julemarkeder er tit dekoreret med smukt julebelysning, farverige boder og juleudsmykning, der skaber en stemningsfuld atmosfære. Boderne er opstillet i rækker, og der er typisk en central plads, hvor der måske er et juletræ og et sceneområde til underholdning.

Juleboderne kan være under en teltdug – hvor vores tipiteltes canvas har en utrolig fin naturlig farve – som i sig selv skaber en hyggelig stemning – især sammen med vores Top-Til-Tå lyskæder. Juleboderne kan være alt fra julepynt, kunsthåndværk og lokale delikatesser til håndlavet tøj og unikke gaver. Ofte er der også boder, der serverer traditionelle julespecialiteter som gløgg, brændte mandler, æbleskiver og forskellig andre varme drikke. Julemarkeder dufter ofte skønt af julekrydderier og stearinlys, og julemusik spiller ofte i baggrunden.
Ofte er der også en form for underholdning eller aktivitet for hele familien – dette kan være at fælde sit eget juletræ, julekoncert eller et teaterstykke – som fx. kunne arrangeres i teltet.
Tager man på julemarked skal man ofte huske at klæde sig varmt på, så man kan holde ud at gå nogle timer – selvom vejret jo ikke altid er det bedste.