BRYLLUPSTRADITIONER & RITUALER

BRYLLUPSTRADITIONER & RITUALER

Skal du giftes – og vil du have styr på de mest populære bryllupstraditioner og ritualerne inden? Så læs med her.
 Mange bryllupstraditioner og ritualer har en lang historie bag sig. Skal jeres bryllup være traditionspræget i større eller mindre grad – vil det være en god idé at læse med her – måske kan I blive inspireret – så jeres dag kan blive unik for jer.

  Brug blog indlægget som I vil og tag de traditioner med jer, som I har lyst til – så kan I skabe jeres helt eget unikke og traditionsprægede bryllup. Alle de traditionelle traditioner kan sagtens gøres ved teltbryllup.
Har I brug for en bryllups huskeliste se her.

smukt-brudepar-til-teltbryllup

// FRIERI

 Tilbage i tiden var det tradition at bede brudens far om datterens hånd inden manden friede. Denne tradition fungerer stortset ikke mere – da det ofte kun er parret der er tilstede når / hvis der bliver friet. Når manden friede gik han på knæ og friede til kvinden.

I dag er der også kvinder der frier – selvom der er en gammel tradition omkring at kvinder kun må fri én gang hvert fjerde år – på skudåret på skuddagen. Siger manden nej her – er traditionen at han skal forære kvinden 12 par strømper eller 12 par handsker.

Ved en forlovelse lover parret hinanden at de skal giftes. En forlovelse har ingen juridisk betydning, den er dog for nogen en stor symbolsk værdi og i følge traditioner skal brylluppet stå inden for et år fra forlovelsen.

// FORLOVELSESRING & VIELSESRING

Er der ringe med i forlovelsen sættes de på venstre hånd, tættest på hjertet – da det siges at kærlighedens åre, løber direkte fra hjertet til venstre ringfinger.
Vielsesringene sættes i følge tradition på højre hånd, da det er den hånd, der bruges til at aflægge troskabsløftet med under selve vielsen. Vielsesringene er et symbol på det bånd der indgås under et ægteskab.
Det er jo helt op til parret selv, hvilke finger de sætter deres vielsesringe. Der har været brugt vielsesringe helt tilbage i 1300-tallet.

bryllupspar-teltbryllup

// BRUDEKJOLEN OG TILBEHØR

 For mange kommende brude er brudekjolen utrolig vigtig. En tradition er at den skal være hvid – i princippet kan kjolen være alle farver – men den hvide symboliserer   renhed og uskyld, hvilket karakteriserer den ugifte kvinde, som skal bære kjolen.
Det er en tradition at brudgommen ikke må se hans kommende brud i kjolen før på bryllupsdagen – når hun går op til alteret – hvilket går i hånd med den tradition om at parret ikke må sove sammen natten inden – da det siges det giver uheld – dette holder mange stadig ved.
Bruden må ikke selv sy sin brudekjole – da det siges, at hvert sting hun laver på kjolen – vil blive en tåre i det kommende bryllup. Ydermere skal det sidste sting på brudekjolen tages på bryllupsdagen.

Der er traditioner som siger at bruden skal bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt.
– Det nye symboliserer brudens nye liv
– Det gamle symboliserer brudens fortid, som ej må glemmes
– Det lånte symboliserer at bruden nu er en del af en “ny” familie
– Det blå symboliserer troskab.

Det er helt op til bruden, at vælge hvordan dette kan indgå, fx. kan det nye være kjolen, det lånte og gamle være et smykke og ofte er det blå et strømpebånd.

En gammel tradition er at bruden har en mønt i enten bruden sko på bryllupsdagen. Denne skal bringe brudeparret velstand.

// BRUDEBUKETTEN

Den gamle tradition er, at gommen udvælger og køber blomsterne til brudebuketten. I dag er det ofte anderledes da bruden tit gerne selv vil vælge form og farver – især så den matcher resten af farverne i dekorationer og tøj.

– Som mange har set i amerikanske film, er der en tradition om at brudebuketten kastes til de ugifte kvinder i selskabet inden midnat, og at den kvinde der griber den, er den næste til at blive gift.
– Andre vælger at lægge brudebuketten på en nær slægtnings grav, hvilket i følge traditionen bringer lykke, samt er en sød gestus.
– En tradition er også kommet til – at sende brudebuketten til tørring så hurtigt som muligt efter brylluppet. Derved bevares brudebuketten bedst som minde i mange år. Se evt. brudebuketter her.

brudepar-fotografering

// GÆSTERNES TØJ

En lille tradition er at gæsternes påklædning ikke må være pænere end brudeparrets. Er bruden klædt i hvidt – må de andre kvindelige gæster ikke bære hvid. Mændene må dog gerne bære hvid skjorte. Kvinderne må heller ikke bære sort, da det anses for sorgens farve. Men mændene må dog gerne bære sort iform af sort jakkesæt. Brudepparret kan i deres invitationer skrive en evt. dresscode for bryllupsfesten. 

bryllup-i-telt

// POLTERABEND

Polterabend er en tradition, der fejres i mange lande, herunder Danmark.
Navnet stammer fra Tyskland og betyder “Buldrer aften”, og var oprindelig sidste dag inden brylluppet.
I dag holdes de fleste polterabend et par uger inden brylluppet, hvor brudens veninder (brudepigen) arrangerer for hende og gommens venner (forloveren) for ham. Denne fest var tænkt som den sidste tid som en “fri fugl”, hvor bruden og brudgommen bortføres væk fra hinanden og i dag ofte afsluttes sammen.
Tilbage i tiden kom 
venner forbi dagen før brylluppet og smadrede lertøj hos brudeparret. Dette var for at skræmme poltergejster væk, altså en form for udrensning af onde ånder.

// TRADITIONER OMKRING VIELSEN I KIRKEN

I følge traditionen er det gommen der først ankommer til kirken, sammen med forloveren. Gommens plads er til højre i kirken. Her kan han sidde og vente på bruden ankommer. Gæsterne ankommer senest et kvarter før vielsen begynder. Her sætter brudens familie og venner sig i venstre side og gommens familie og venner i højre side af kirken. Denne tradition stammer fra den gang hvor kvinderne sad i nord-siden og mændene i sydsiden af kirken.
Brudens mor ankommer ofte som den sidste før bruden og ledsages typisk af et mandligt familiemedlem.
Bruden er den sidste til at ankomme til kirken, typisk sammen med brudens far og brudepiger. Det er oftest brudens far der følger bruden op af kirkegulvet, hvor hun går på venstre side. Efterfølgende kommer brudepigerne. Når bruden kommer til gommen, placerer hun sig i venstre side, sådan at brudeparret sidder eller står overfor hinanden.
At brudens far følger bruden op af kirkegulvet symboliserer, at det er tiden til, at faderen giver sin datter væk til den kommende ægtemand, og at bruden går fra at være faderens datter til brudgommens mand.
Hvis der ikke er en fader, vælger bruden selv en betydingsfuld person.

Ved vielsen skiftes der pladser oppe ved brudeparret. Kvinden sætter sig over ved siden af sin brudgom. Når hele ceremonien er færdig – går brudeparret ned gennem kirken stille og roligt. Herefter følger brudepiger og brudesvende. Efterfølgende går alle gæsterne ud – hvor dem der har siddet forrest går først osv. Parret stiller sig ved våbenhuset, hvor alle lykønskner enkeltvis på parret. Derefter har den gamle tradition med at kaste ris på parret været opretholdt i mange år. Dette symboliserer frugtbarhed og at man håber, at brudeparret snart bliver gravide. I dag er det ikke alle kirker der tillader at der kastes med ris, da de skader fugle og tiltrækker rotter.
I stedet for ris kan man fx. bruge sæbebobler, tørrede blomster eller fuglefrø.

BRYLLUPSKØRSEL
Når lykønsknerne er færdige – kører brudeparret væk sammen – i en pyntet bil – måske med larmende dåser bag – for at skræmme de onde ånder langt væk. Udsmykningen består ofte af tyl, blomster, bånd, et nygift skilt, og hvad familien og vennerne ellers kan finde på. En anden tradition kan være at fastgøre en sko fra højre fod til bilen for at bringe lykke til brudeparret.
Her efter kan parret transporteres videre til fotografering og til feststedet.

bryllupskage

// BRYLLUPSKAGEN

En bryllupskage er en slags lagkage, der serveres ved bryllupper – enten ved reception efter vielsen eller som en del af bryllupsfesten.
En tradition er, at brudeparret skærer for og selv spiser de første stykker af kagen. Oftes hjælpes parret med at skære sammen – hvor gommens hånd er ovenpå brudens. Herefter mader brudeparret hinanden med bryllupskagen – hvilket kan resultere i bryllupskage i hele hovedet. Ofte er bryllupskagen anrettet i flere etager eller lag over hinanden. Disse kager findes i et utal af variationer – og de fleste kondittere har flere variationer at tilbyde.

Bryllupskagen laves typisk af tre til fire bunde og to til tre forskellige lag fyld, som står godt til hinanden. Fyldet kan variere, fx. en cremebaseret fyld til en frugtmousse. Bundene kan fx. være mandel- eller makron-baserede. Udsmykningen er ofte af marcipan, fondant, chokolade og illustrationer af enhver form, farve og størrelse – måske med en figur på toppen.

En  tradition er at alle gæsterne skal have et stykke af kagen, da det ellers bringer uheld for brudeparret i fremtiden. Derudover er der en tradition om at bryllupskagens top gemmes, fryses ned og tages op og spises på brudeparrets etårs bryllupsdag.
En anbefaling til bryllupskage kommer her.

// BRYLLUPSFESTEN

Der er flere forskellige traditioner gennem bryllupsfesten.

TALER | UNDERHOLDNING
Der er tradition for talerækken til et bryllup; 1. Værten – 2. Toastmaster – 3. Brudens far – 4. Brudgommen – 5. Forloveren – 6. Brudgommens far – 7. Bruden. Er der øvrige taler eller underholdning, er det traditionen at de aftales på forhånd med toastmasteren.

BORDPLAN
En tradition eller klassisk bordplan til et bryllup indebærer et højbord. Her sidder brudeparret med deres nærmeste familie. Her kan der enten være tale om et rundt eller et firkantet bord. Brudeparret sidder natuligvis ved siden af hinanden – bruden til venstre for gommen. Til højre for gommen sidder brudens mor, og til højre for hende sidder gommens far. Til venstre for bruden sidder brudens far, og til venstre for ham sidder gommens mor.
Bordplanen gøres i dag på alle mulige måder. Søg inspiration her.

brudegom-tale-bryllup-telt

KYSSERITUALER
– I løbet af aftenen, når bruden forlader sin plads, må kvinderne i selskabet kysse gommen på kinden – og omvendt når gommen forlader, må mændene i selskabet kysse bruden. Dette gøres ved, at gæsterne stiller sig i en række, når den ene af brudeparret forlader sin plads.
– I løbet af aftenen kan gæsterne klirrer mod tallerknerne med deres bestik – hvorpå brudeparret skal op at stå på stolene og kysse hinanden – hvis gæsterne tramper i gulvet – skal brudeparret kysse hinanden under bordet.

STRØMPEBÅND
Det er en tradition at bruden viser sit strømpebånd til gæsterne under festen.
Gommen skal pille strømpebåndet af sin brud, oftest ved at gommen kravler under brudens kjole, for at tage strømpebåndet af med munden eller tænderne.
Efterfølgende skal strømpebåndet kastes ud til selskabets single mænd, som så vil være den næste i rækken, der bliver gift.

bryllup-i-telt

BRUDEVALS
 Det er en stor bryllupstradition at bruden og brudgommen skal danse brudevals til deres bryllup. Valsen skal danses før midnat – inden bryllupsdagen er slut – ellers bringes der uheld. Oftest foregår brudevalsen ved, at gæsterne placerer sig i en rundkreds omkring brudeparret. Gæsterne klapper i takt med brudevalsen og flytter sig længere ind imod brudeparret, til de står helt tæt på brudeparret.
I Danmark bruger mange en specifik sang til brudevalsen – den er komponeret af Niels W. Gade. Mange bruger denne til at starte med, men efterfølgende at gå over i en helt anden genre – søg evt. på youtube.

boheme-bryllupsdans-luksustelte

KLIPPE STRØMPER / SLIPS
Gommen skal have klippet enten sine strømper eller slips til brylluppet. Dette foregår typisk efter brudevalsen, hvor gæsterne klipper slipset eller løfter gommen op og klipper toppen af den ene eller begge strømper. Denne tradition symboliserer, at gommen ikke længere skal lægge an på andre kvinder ved at imponere dem med slipset eller sokkerne.

BRUDENS SLØR RIVES I STYKKER
Der er en tradition med brudens slør enten klippes eller rives i stykker, hvorefter gæsterne får et lille stykke af sløret hver – dette ritual symboliserer held i brudens liv i fremtiden. Bruden vil ofte gerne gemme sit slør – derfor kan bruden vælge at skrifte til et billigere slør inden brudevalsen.

NÅR BRYLLUPSFESTEN ER SLUT
Når brudeparret skal ind på enten deres hotelværelse eller hjem – er der en tradition om at gommen bærer sin brud over dørtrinet. Dette symboliserer, at de træder fra deres gamle liv ind i et nyt og spændende liv sammen.

klippe-sokker-teltbryllup

// BRYLLUPSNATTEN

På bryllupsnatten er der en tradition, at ægteskabet bliver fuldbyrdet. Tidligere var der en tradition for, at der skulle være vidner til stede på bryllupsnatten, som vidnede og verificerede, at ægteskabet blev fuldbyrdet – Sådan er det heldigvis ikke længere.

// BETALING

En gammel bryllupstradition er at det er brudens forældre, der skal betale alle udgifter til brylluppet. Grunden hertil, var at gommen skulle bruge sine penge på at forsørge kvinden resten af livet. I dag er det mere almindeligt at brudeparret selv betaler for brylluppet evt. med lidt støtte fra et eller begge forældrepar.

// MORGENGAVER

Denne tradition går mange år tilbage. Her var det kun bruden, der modtog en morgengave. Grunden var, at kvinden ikke arvede efter manden, hvis han døde, selvom de var gift. Dengang arvede mandens forældre, mens hustruen blev enke og efterladt med ingenting. Derfor gav bruden en morgengave i form af værdier, som penge, jord, bolig – som kunne give hende økonomisk sikkerhed, hvis gommen skulle dø i en tidlig alder. Senere begyndte gommen at give kvinden et halssmykke eller en medaljon, hvori noget personligt af manden lå i. Ydermere var morgengaven også en form for takkegave, som viste taknemmelighed til bruden for hendes mødom. I dag er der stadig mange par, som fastholder denne tradition – også hvor bruden vælger at give gommen en morgengave.

// DAGENE EFTER | HVEDEBRØDSDAGENE

I mange år har man kaldt de første dage efter brylluppet for hvedebrødsdagene. Dette skyldtes, at brudeparret spiste hvedebrød, hvilket var meget dyrt og kun kom frem til særlige lejligheder. I dag trænger mange brudepar til lidt fred og ro, hvor mange vælger at tage på bryllupsrejse. Hvor bryllupsrejsen går til er meget forskelligt.

dansebryllup

// BRYLLUPSLISTE | BRYLLUPS CHECKLISTE

At planlægge et bryllup kan tage pusten fra de fleste. Det kan være svært at bevare overblikket – især om hvornår man skal gå igang med diverse ting. Vi har lavet en huskeliste til bryllupper. Her er der mange forslag til hvad man evt. skal have styr på. Det er natuligvis ikke alle der vil alt og andre kan have specifikke ting de gerne vil som ikke står der. Download gratis vores liste – både som checkliste og til inspiration.

SE OGSÅ